|
Min uddannelse gør det naturligt for mig at tage udgangspunkt i ID-psykoterapien. Den kan du læse mere om her >>. Men netop fordi ID-terapi integrerer elementer fra flere forskellige skoler, vælger jeg mine metoder efter den enkelte klient og tilpasset hans eller hendes problemstilling. Du kan derfor udmærket opleve, at jeg anvender metoder, som du måske genkender fra andre former for psykoterapi eller fra NLP.
Meditation og energiøvelser hører også til de værktøjer; jeg ofte benytter, men selvfølgelig kun hvis det passer til klient og situation. Det er altid dine behov (klientens), der tæller, og det er dig, der sætter grænserne i ethvert terapiforløb.
Mine vigtigste værktøjer er ro, tid til at lytte til dig med hjertets åbenhed og accept af dig som et værdifuldt menneske. Det samme gælder selvfølgelig i parterapi, blot med den forskel, at I så er to lige værdifulde mennesker - eller hjerter.
|